Lørdag 27.10.2018 kl. 14

En eftermiddag i selskab med forfatteren Ahmad Mahmoud, der har udgivet den meget omtalte bog ”Sort Land”.
Bogen handler om forfatterens opvækst i boligområdet Askerød i Hundige, og den er bl.a. et opråb til beboerne, der lever i parallelsamfund og ghettoer og fastholder deres børn i de samme kulturelle mønstre.
Samtidig understreger han behovet for anerkendelse, krav og oplysning fra det omgivende samfunds side.
Ahmad Mahmoud har desuden været meget aktiv i samfundsdebatten, hvor han har kommenteret forskellige emner i indvandrerdebatten.
Tid og sted: Hovedbiblioteket på Vesterbrogade i Viborg
Foredraget er arrangeret i samarbejde med Boligselskabernes Fællessekretariat, Bydelsmødrene, Foreningen Norden, Frivilliggruppen under Dansk Flygtningehjælp, LOF, Dansk Røde Kors, De Frivilliges Hus, Viborg Folkeuniversitet og Viborg Bibliotekerne.
Entré: 25 kr.