Syng Norden Sammen på Viborg Hovedbibliotek.

Lørdag den 7. september kl.19.30

 

Syng Norden Sammen er et projekt arrangeret i forbindelse med fejringen af Foreningen Nordens 100 års jubilæum.

 

Sammen vil Foreningerne Norden og Aarhus Festuge fejre jubilæet ved at samle Norden i sang – korsang på højeste niveau og fællessang, hvor alle kan deltage. Arrangementet transmitteres via livestream direkte fra Århus og ud til kulturhuse, biografer og storskærme over hele Norden.

 

I Viborg inviterer vi til en skøn aften, hvor sangen bliver suppleret med musikalske oplevelser. Muriel Cellier (cello) og Christian Spillemose (piano) vil understrege aftenens nordiske stemning med variationer over nordiske kompositioner.

 

Fra Fiskbæk Gl. Mejeri vil Lars Amnitzbøl bidrage med tapasanretninger, der bygger på lokale nordiske råvarer.

Aftenens konferencier er Palle Kjeldgaard, fagskoleleder ved Viborg Kulturskole.

 

Billetter købes på Viborg Hovedbibliotek og ved LOF. Pris 100 kr.

Samarbejdspartnere: Aarhus Festuge, Viborg Bibliotekerne, Kulturskolen Viborg og Foreningen Norden Viborg

Arrangementet støttes af midler fra Sydbank og Viborg Kommune